Kloakering Bryndum

Arbejdet med nedlægning af regn- og spildevandsledninger nærmer sig afslutningen på Præstevangen, samtidig med entreprenøren fortsætter på Kirkevangen og Degnevangen. Arbejdet på Kirkevangen ved Bryndumvej er opstartet og forventes færdiggjort, inden entreprenøren, medio februar, vil starte på Degnevangen ved Præstevangen.

I forbindelse med det kommende arbejde vil Kirkevangen blive afspærret for gennemkørsel. Entreprenøren vil, så vidt muligt, sikre adgang til Kirkevangens matrikler, så beboerne samt Brand og Redning vil have adgang på trods af arbejdet. Beboerne skal dog stadig selv være opmærksom adgangsforholdene til de respektive ejendomme.

Fjernvarmens arbejde har i den seneste periode været forhindret, da de lave temperaturer kombineret med lukning af varmen i kortere perioder, ville være til unødig stor gene for beboerne. Fjernvarmen har derfor sat arbejdet i bero, indtil risikoen for frost er aftaget.

På den sydlige del af Bryndumvej vil fortovet blive færdiggjort, når frosten er aftaget.

Såfremt der er spørgsmål til projektet, kan koordinator Ib Kjær fra NIRAS kontaktes på 23 73 96 86 eller på mail ibk@niras.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kloakarbejde i Bryndum d. 11/1-13

Kloakering Bryndum
Efter en overstået ferieperiode er kloakentreprenøren, mandag d. 7. januar, startet op på Præstevangen. Inden ferien nåede entreprenøren frem til krydset Præstevangen/Degnevangen, hvorfra arbejdet med nedlægning af regn- og spildevandsledninger fortsættes mod syd. Præstevangen forventes afsluttet inden udgangen af januar, hvorefter entreprenøren fortsætter på Kirkevangen.

I forbindelse med det kommende arbejde vil Præstevangen, fra Degnevangen, blive afspærret. Derfor etableres en midlertidig udkørsel fra Præstevangen, via Bryndumdamvej 16, til Bryndumdamvej, så beboerne samt Brand og Redning vil have adgang på trods af arbejdet. Denne udkørsel afspærres ved færdiggørelsen på Præstevangen. Beboerne skal dog stadig selv være opmærksom adgangsforholdene til de respektive ejendomme.

Fjernvarmen startede op på Præstevangen 2. januar, hvor deres arbejde vil foregå umiddelbart efter kloakentreprenøren. Vandforsyningen har afsluttet deres arbejde på Præstevangen.

På den sydlige del af Bryndumvej vil fortovet blive færdiggjort i den kommende periode, hvorefter der reetableres og opryddes. Men da der er risiko for frost, er der ligeledes risiko for forsinkelse.

Såfremt der er spørgsmål til projektet, kan koordinator Ib Kjær fra NIRAS kontaktes på 23 73 96 86 eller på mail ibk@niras.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kloakering Bryndum

I forbindelse med separatkloakering i Bryndumvej skrider projektet planmæssigt frem og regn og spildevandsledninger er ved at være oppe ved Toftevangen.

Fra torsdag den 28. juni 2012 skal adgangen til Toftevangen ske fra den nord, men fra mandag den 8. juli vil adgangen til Toftevangen være afspærret i ca. 4 dage og der henvises til parkering langs Bryndumvej ud for nr. 145-151. Der vil blive forsøgt etableret en nødvej for redningskøretøjer via stien til Rørvangen.

Arbejdet med spildevand og regnvandsledninger fortsætter ad Bryndumvej og i uge 28 opstarter der et nyt gravehold ved Bryndumvej 170.

Fjernvarme opstarter efter ferien på strækningen Bryndumvej 157-147.

Såfremt der er spørgsmål til projektet kan koordinator Ib Kjær fra NIRAS kontaktes på 23 73 96 86 eller på mail ibk@niras.dk

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Materialer fra Informationsmødet om kloakseparering

Kenneth Nybo Pedersen fra Forsyningen har nu sendt os overheads og materialer fra informationsmødet tirsdag d. 17. april. Du finder dem ved at gå ind under “Materialer” i bjælken ovenfor.

Forsyningen vil sende os nye materialer, hvis der sker væsentlige ændringer. Vi lægger selvfølgelig nye materialer ind, når vi får dem.

Med venlig hilsen                                                                                                                Borgerforeningen

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Kontingent

Ønsker du at melde dig ind i Bryndum Borgerforening, så gå ind under fanen “Medlemskab” ovenfor og få mere information.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar