Nyt om kloakering Bryndum

Arbejdet med nedlægning af regn- og spildevandsledninger er i gang på Svalevangen og fortsætter efterfølgende på Tårnvangen, Vibevangen og Lærkevangen. På nuværende tidspunkt forventes arbejdet i dette område at fortsætte frem til midten / afslutningen af juni. Derefter er det planen, at entreprenøren starter op på Toftevangen og Forum Kirkevej med Rørvangen og Stubvangen som tilstødende gader. På grund af de mange indvirkende faktorer er det på nuværende tidspunkt for tidligt at sætte tidspunkt på de sidstnævnte veje, men der vil komme mere information herom, når tiden nærmer sig.

I forbindelse med det igangværende arbejde, er den tidligere anvendte nødvej mellem Tårnvangen og Bryndumvej blevet genåbnet, så adgangen for både beboere, politi, Brand og Redning er sikret. Entreprenøren vil fortsat i videst mulige omfang sikre adgang til alle matrikler på trods af arbejdet. Beboerne skal dog stadig selv være opmærksom adgangsforholdene til de respektive ejendomme.

Esbjerg Vandforsyning arbejder i samme område som kloakentreprenøren. Deres arbejde foregår hovedsagligt i fortovsarealerne, hvor de åbner belægningen op, og er mindre tidskrævende i forhold til arbejdet med regn- og spildevandsledninger. Det forventes, at vandforsyningen er færdige i området i april.

Fjernvarmen er igen startet op på Præstevangen, hvor de i den kommende periode har indsat ekstra folk for at indhente det arbejde på Præstevangen, Degnevangen og Kirkevangen, som vinteren har forhindret dem i at udføre. De lave temperaturer er på nuværende tidspunkt vendt tilbage, men idet temperaturen forventes at stige inden for kort tid, vil arbejdet ikke blive standset igen.

Frosten har ligeledes i længere tid forhindret brolæggerne i at færdiggøre fortovet på Bryndumvej, men med det kommende forårsvejr vil dette blive færdiggjort, når frosten er gået af jorden. Samtidig vil entreprenøren gøre klar til etablering af asfalt, men det er endnu for usikkert at sige, hvornår dette kan blive, da det er temperaturafhængigt. Når det er muligt at planlægge, vil der komme mere information herom.

Med hensyn til den sø, som etableres i det område, entreprenøren bruger som arbejdsareal i det nordlige Bryndum, vil denne blive anlagt som et særskilt projektet på et senere tidspunkt, når alle Bryndum’s husstande er blevet separeret. Det er på nuværende tidspunkt planlagt til år 2015.

Såfremt der er spørgsmål til projektet, kan koordinator Ib Kjær fra NIRAS kontaktes på 23 73 96 86 eller på mail ibk@niras.dk

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *