Bryndum Borgerforening inviterer til fællesspisning/foredrag i
Bryndum Forsamlingshus onsdag d. 15. februar 2017
18.00 spisning
Menu: Boller i karry med ris, kartofler og salat.
Pris for medlemmer: voksne 50 kr. og børn max 12 år 25 kr.
Pris for ikke medlemmer: voksne 70 kr. og børn max 12 år 40 kr.
Tilmelding til spisning sker via kontant betaling til kassereren eller via kontooverførsel til reg. nr. 7701, konto nr. 570703, hvor der i tekstfeltet skal oplyses antal voksne og børn. Pengene skal være overført senest mandag d. 13. februar 2017. Herefter kan tilmelding kun ske efter aftale med kassereren (mob. 6063-2166).
Kl.19.00
Helle fra Salon Zen kommer og fortæller om alternative behandlingsformer. Ønsker man ikke at høre om dette, men kun ønsker at deltage i spisning, er det helt ok.
Så er det igen tid at forny sit medlemskab!
Medlemskab koster 150 kr. pr. husstand og 75 kr. for enlige. I tekstfeltet bedes man skrive: medlemskab. Venligst overfør særskilt for medlemskab og spisning.
Nyt
Som noget nyt vil vi fremover forsøge at informere om arrangementer og lignende via mail samtidig med, at vi fortsætter med at sende løbesedler ud. Hvis der er god opbakning til information via mail, vil det tages op til vurdering om løbesedlerne droppes. Dette er for at holde udgifterne nede samt for at kunne nå ud til borgerne lidt hurtigere. Hvis du/I ønsker at modtage mails fra borgerforeningen, bedes du/I sende en mail med navn og adresseoplysninger til: info@bryndumborgerforening.dk
Med venlig hilsen bestyrelsen