Borgerforeningens bestyrelse har haft et ekstra møde tidligere på ugen, hvor emnet var det dårlige mobilenetværk, som nogen oplever i Bryndum. Det er ikke alle der oplever problemer.
Mødet kom blandt andet på baggrund af Facebook opslag, hvor nogle Bryndum Borgere mente, at det var Borgerforeningens ansvar, at en antennemast på placeringen Bryndumvej 166 ikke blev til noget alligevel. Borgerforeningen var korrekt indblandet i sagen, da flere medlemmer fra nabohøringsområdet ytrede utilfredshed med byggeriet. Husstandene i høringsområdet blev besøgt, og de som var utilfredse med byggeriet på den aktuelle placering, havde mulighed for at give udtryk for dette ved underskriftindsamling. Underskrifterne blev sammen med begrundelser for utilfredsheden, samt forslag til andre mulige placeringer sendt til kommunen. Der blev efterfølgende sendt en fælles klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Planklagenævnet gav medhold til klagerne, da placeringen for byggeriet ikke var tilladt.
Borgerforeningen har på intet tidspunkt været modstander af et forbedret mobilt netværk i området.
Bestyrelsen samler gerne forslag til mulige andre placeringer for en kommende antennemast, hvorefter der forhåbentligt kan være et samarbejde med kommunen og det firma, som på et tidspunkt søger om opførsel af en antennemast i området. Evt. forslag skal sendes til Borgerforeningen direkte på e-mail adr. info@bryndumborgerforening.dk. Vi vil ikke komme til at søge på div. Facebook-tråde for at finde mulige forslag.
Vi har været i kontakt med kommunen, som ikke pt. har nogen byggeansøgninger for antennemast for vores område. Kommunen formidler gerne forslag/kontakt til det firma, som har/får licensen til byggeri. Borgerforeningen har ønske om at få svar på blandt andet rækkevidde for signal mv. som kan have indflydelse på forslag for placering.
På vegne af Bryndum Borgerforening.